Fotosyntese er den proces der foregår i en plante, eller et træ, som omdanner kuldioxid til ilt. Fotosyntesen sker i dagslys og er afhængig af lyset, for at den kan foregå.

Fotosyntese er vores kilde til ilt. Ilt er det vi indånder fra luften og filtrere fra i lungerne. Det vi udånder, som er en del af processen, der kaldes respiration, er kuldioxid. Vi mennesker lever så at sige i et afhængighedsforhold, med jordens planter, solens lys og vandet fra jorden.

Hvert eneste trin i fotosyntesen er uundværligt og kan ikke springes over. Mangler der sollys, sker der ingen fotosyntese. Mangler der vand i jorden, kan fotosyntesen heller ikke foregå. Fotosyntesen er altså en sårbar proces, med flere faktorer som alle skal være tilstede, for at den kan foregå. Samtidig er den grundlaget for alt liv på jorden.

Herunder får du en uddybende forklaring på fotosyntesen og dens betydning for livet på jorden.

 

Fotosyntese forklaring

Helt kort er det der sker under fotosyntesen at lysenergi bliver omdannet til kemisk energi. Fotosyntesen foregår i levende planter, via sollys og vand fra jorden.

I fotosyntesen bliver der dannet ilt. Ilten er egentligt et biprodukt af selve fotosyntesen, men den del af processen som er vigtigst for mennesker og dyr på planeten.

Fotosyntesen er afhængig af sollyset og sker derfor kun i dagtimerne.

Fotosyntesen er planters omdannelse af kuldioxid og vand, til glukose. Energien der driver værket er sollys.

Fotosyntesen er det der sker når planter optager vand fra jorden, gennem deres rodnet og kuldioxid fra luften, via de spalteåbninger der er i bladene, hvilket kun kan ske når der er sollys.

Kuldioxid bliver i processen omdannet til ilt. CO2 bliver til O2.

Dermed bliver fotosyntese formelen; kuldioxid + vand + sollys => glukose + ilt

Glukosen er plantens byggesten og energikilde og det, der gør, at den kan leve og vokse.

 

 

Fotosyntese og respiration

Respiration er den proces der frigiver det glukose der er dannet og det kulstof som er lagret i planterne under fotosyntesen. Respiration er således anden del af fotosyntesen, som kun kan foregå, hvis fotosyntesen er foregået. Respiration er ikke afhængig af sollys og kan derfor ske hele døgnet.

Mennesker medvirker til processen via respirationen. Respirationen er det der foregår når vi trækker vejret.

 

Maskinen der laver fotosyntesen

Den maskine som fotosyntesen foregår i, er en plante, et træ, en rose, toppen på kartoffelplanterne. Det vil sige at fotosyntesen foregår i alle levende planter. Planterne er således uundværlige for fotosyntesen og grundlaget for at den kan foregå.

 

Fotosyntese er grundlaget for alt liv på jorden

Det vigtigste at vide om fotosyntese er at fotosyntesen er produktionen af ilt. Uden ilt fandtes der hverken mennesker eller dyr på planeten. Fotosyntesen er derfor grundlaget for livet på jorden, som vi kender det.

Fotosyntesens forudsætninger er planter, sollys og vand. Når der fældes træer er det så at sige fotosyntesens maskine der bliver fældet. Fotosyntesen foregår kun i levende planter. Hvis sollyset bliver blokeret, foregår fotosyntesen heller ikke. Er der tørke, får planterne ikke det vand de har brug for og igen er fotosyntesen ikke mulig.

Uden fotosyntesen vil planeten, som vi kender den, dø.

 

 

CO2

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid. Kuldioxid er det der kommer ud under respiration. Hos et menneske foregår det ved at trække vejret. Når vejret trækkes ind optager lungerne ilt. Når vejret trækkes ud, frigives der CO2.

CO2 er også det der fremkommer ved forbrænding. Udstødning fra biler indeholder CO2. Afbrænding af kul, til fremstilling af elektricitet eller varme, frigiver også CO2. Hvis den samlede mængde CO2, på verdensplan, bliver for stor, kan fotosyntesen ikke følge med.

Det betyder at den luft vi indånder, ikke indeholder nok O2, men i stedet alt for store mængder CO2, som jo er det samme som det vi udånder. Mennesker kan ikke leve uden ilt.

 

Verdens skove bliver mindre

Planter, som træer, er grundlaget for at der bliver lavet ilt nok, til at alle dyr og mennesker på jorden kan trække vejret. Fotosyntesen kan ikke foregå uden træer.

Balancen mellem kuldioxid CO2 og ilt O2 er en hårfin balance. CO2 er ikke kun den respiration der foregår naturligt hos mennesker og dyr, men også den der findes i alle former for forurening. Det findes i bilernes udstødning, i alle former for fossile forbrænding og i dyr og menneskers udånding.

Verdens skove er grundlaget for fotosyntesen. Fotosyntesen er forudsætningen for ilt. Ilt er forudsætningen for liv på jorden. Når verdens skove bliver mindre, er det så at sige, mængden af maskiner til at lave ilt, der bliver mindre.

At arealet af skove i verden bliver mindre, er en meget alvorlig situation, for selve planetens overlevelse. Uden den vigtige omdannelse af kuldioxiden, til ilt, vil jorden ganske langsomt blive kvalt.

Verdens skove bliver mindre fordi der fældes skov, både til brændsel, produktion og for at skaffe mere landbrugsjord.

 

Rusland og Finland har 33% af verdens skovareal

Rusland er det land i verden der har mest skov. Hele det nordlige Rusland og dele af Finland er dækket af skov. Skoven består mest af nåleskov, men der er også andre arter. Hele området udgør 33% af verdens samlede mængde af skov.

 

Regnskoven udgør 47% af verdens skove

Når man høre og læser om regnskoven er det ingen tilfældighed, at det altid handler om bekymring. Regnskoven er ikke alene hjemsted for en kæmpe mængde af dyr og plantearter, som det er vigtigt at bevare. Regnskoven består af træer og planter som er grundlaget for fotosyntesen.

Regnskoven er gennem tiden blevet fældet i store mængder med forskelligt formål.

Ædle træsorter, findes kun i regnskoven og har derfor gennem tiden, været fældet, med det formål at sælge træet til produktion.

I nyere tid fældes skovene for at lave ny landbrugsjord. Jorden skal bruges til at lave foder, fortrinsvist til kvæg. I store dele af verden er mennesker, på kort tid, begyndt at spise mere kød. Når kosten indeholder store mængder af kød, samtidig med at verdens befolkning vokser, så skal der mere kvæg til. kvæg skal have foder. Foder dyrkes på jord. Derfor er der brug for mere landbrugsjord og derfor fældes der skov.

Desuden fældes der skov over hele verden, til brændsel og til produktion. Selv om der i dag ikke fældes lige så meget skov, som der blev fældet for 25 år siden, så fældes der stadig alt for meget, i forhold til hvad kloden har brug for, for at have ilt nok.

 

 

Køb regnskoven

Siden 1987 har du i Danmark kunnet medvirke til fredning af regnskovs områder. Mere end 200000 danskere har gennem tiden købt små stykker af regnskov, som nu er fredet. Skovene befinder sig i Costa Rica, Nicaragua og Ecuador.

Andre lande har samme fine initiativ. Tilsammen udgør det et fint lille areal, men i det store og hele er det kun en dråbe i havet. Det betyder ikke at man ikke skal købe regnskov og på den måde bidrage til bevarelsen af verdens skove, det betyder at denne handling, alene, ikke er nok.

Bevidstheden hos hver enkelt forbruger er vigtigere end alt andet. Hver forbruger der bliver så bevidst at han eller hun køber regnskov, laver præcedens og ringe i vandet, som kan nå andre forbrugere, som så kan gøre det samme.

 

Forskning i klimaforandringer indbefatter fotosyntese

Selv om fotosyntesen er en proces der for længst er afklaret og forstået, er der stadig forskning i fotosyntese og specielt fotosyntese i forhold til klimaforandringerne. Der er ingen tvivl om at de globale klimaforandringer har indvirkning på fotosyntesen, og dermed den samlede produktion af ilt. Forskningen går ud på at afdække årsager, omfanget og de mulige konsekvenser.

 

Klimaforandringer skaber dårlige vilkår for fotosyntese

Klimaforandringerne skaber kaos i systemet.

Der hvor der før var rigeligt med vand, er der nu tørke. De planter som levede af de store mængder vand, kan ikke overleve uden. Når planter i et område dør, kan der ikke foregå fotosyntese.

Der hvor der før var tørke, kommer der nu jævnlige flodbølger. Planter der lever tørt, kan ikke overleve i stor fugt. Desuden efterlader flodbølgerne alt for meget salt, som planterne ikke kan leve i, selv når der igen er tørt. Her kan fotosyntesen således heller ikke foregå.

Selv om planter er stærke og gode til at overleve, så har de brug for tid, for at tilpasse sig nye forudsætninger. 

 

 

Klimakrise årsag

Menneskers tankeløse forbrug af klodens resurser er den helt korte forklaring på klimakrisen.

Al forbrænding af fossile materialer skaber CO2, som går direkte ud og blander sig med de øvrige gasarter i luften. Gennem tiden er vi mennesker blevet dygtigere og dygtigere til at finde anvendelse for produkter, der er fremstillet på baggrund af forbrænding af fossile materialer. Vi har ikke i samme tempo, sørget for at begrænse udslippet af CO2 og har dermed skabt en hel masse forurening.

Forureningen er dels den der kommer fra industrien, dels den der kommer af transporten fra industrien og den enkelte forbrugers forurening.

Fabrikkerne udleder alt for meget CO2 og andre stoffer som heller ikke er gavnlige i store og koncentrerede mængder.

Fabrikkerne er afhængige af transport, for at få både råmaterialet til fabrikken og produktet ud i verden. Al motoriseret transport er forbundet med forurening.

Som forbruger forurener man hver gang man køre i sin bil. Man forurener når man bruger strøm, til køleskabet og alt det andet der køre på strøm. Man forurener når man tænder for varmen. Man forurener også gennem de daglige indkøb.

Til sammen er al den forurening, skabt af os mennesker, årsagen til den krise som klimaet befinder sig i lige nu. Vi har så at sige smadret klimaet, både for os selv og for alt andet levende på jorden, på trods af at vi for længe siden har fattet noget så komplekst som fotosyntesen.

Samtidig skal man huske på at der hele tiden kommer flere og flere mennesker til på jorden. En stigning i befolkningstallet betyder en større forurening og et endnu større behov for fotosyntese.

 

Hullet i ozonlaget

Hullet i ozonlaget er et andet eksempel på hvor tåbeligt vi mennesker opfører os. Ozonlaget er en del af den barriere der er mellem planeten og rummet omkring os. Barrieren som vi i daglig tale bare omtaler som atmosfæren, er den der skærmer os fra solens farlige stråler og samtidig den der holder ilt og andre gasarter inde, så vi kan trække vejret. På den anden side af atmosfæren er der ikke ilt.

Hullet blev skabt af vores forbrug af gasarten freon, der blandt andet blev brugt i store mængder i køleskabe.

Heldigvis blev produktionen hvor freon indgik hurtigt omlagt og forbudt. Hullet bliver således ikke længere større. Til gengæld er der heller ikke rigtig noget der tyder på at det at det bliver mindre. Hvert år kommer der nye målinger, som peger i den ene eller den anden retning. Formodningen er at hullet over til vil hele sig selv, men det er kun en formodning og ikke en garanti.

Klimakrise omfang

Omfanget af klimakrisen kan slet ikke måles. Alle dele af verden er berørt. Nogen dele mere end andre, som det ser ud i skrivende stund. Klimakrisen har slet ikke toppet og omfanget kan derfor slet ikke kortlægges på nuværende tidspunkt.

 

 

Klimakrisens tydelige tegn i Danmark

Hvis man kun kigger, helt isoleret, på et lille område som Danmark, kan der ses helt tydelige tegn på klimakrisen, om end Danmark ikke en gang er et af de hårdest ramte områder i verden.

Temperaturerne stiger i Danmark. Både vores somre og vores vintre er blevet varmere. Samtidig kommer der mere nedbør. Begge dele er slet ikke godt for vores klima.

I Danmark har vi en stor del landbrug. Landbruget er tilrettelagt med de afgrøder som passer til vores klima. Hvis der opstår perioder med tørke og andre perioder med for meget nedbør, kan afgrøderne ikke længere vokse og ej heller blive høstet i Danmark.

Landbruget kan ikke rigtigt omlægges, da der ikke rigtigt findes afgrøder, som der er brug for, som kan gro under disse betingelser. Samtidig er der ingen der kender morgendagen. Klimaet kan ændre sig igen og blive som før, det kan blive varmere, koldere, tørre eller vådere, det er der ingen der ved noget om. Derfor kan en fornuftig omlægning heller ikke planlægges. Samtidig skal man lige huske på at fotosyntesen foregår i alle planter også dem med kort levetid, som landbrugets afgrøder.

De huse vi bor i, i Danmark er for en stor del bygget for længe siden. De passer formidabelt til vores klima, sådan som det var før klimakrisen. Al den ekstra nedbør er vores huse ikke bygget til. mange huse har kældre og stort set alle huse er bygget direkte på jorden og er altså i forbindelse med den. De første tegn er skimmelsvamp og råd i husene, de næste tegn er nedbrydelse af husenes fundament og slutteligt hele huset. Huse på pæle er ikke noget vi i Danmark har set ideen i, fordi vores klima førhen var helt i orden til bebyggelse på jorden, som den var.

 

Klimakrisens tydelige tegn i verden

På verdensplan er de problemer vi oplever i Danmark bitte små. I dele af verden hvor der før var tilstrækkeligt med nedbør, til at fornuftigt landbrug kunne foregå, kommer der nu slet ikke længere regn. Nye øde ørkenområder opstår på denne måde. Andre steder opleves der flodbølger, orkaner og tornadoer i et helt vanvittigt omfang.

Hele beboelsesområder er forsvundet i de forgangne år på grund af flodbølger, orkaner og tornadoer. Genopbygningen af de materielle ødelæggelser tager lang tid og i nogen tilfælde droppes ideen, netop på grund af usikkerheden omkring de klimatiske forhold i området. De materielle skader er store, men er dog kun materielle skader. I forbindelse med flodbølger, orkaner og tornadoer er der også altid tab af menneskeliv.

At det bliver varmere i Danmark er ikke en isoleret tilfældighed. Temperaturen stiger i hele verden. På vores poler og på vores højeste bjerge er der is. Is som har eksisteret som en fast masse i millioner af år. Den is begynder at smelte. Den er allerede godt i gang. Når is smelter bliver det til vand. Verdens have dækker i forvejen over 70% af jorden. Når isen smelter kommer der mere vand i verdens have, som derfor stiger. Hvilket betyder at verdens have overtager landjord, som der på nuværende tidspunkt er hårdt brug for.

 

Klimakrise konsekvenser

Konsekvenserne af klimakrisen kan heller ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Klimakrisen er ikke på retur og der er ingen der kan fortælle om det overhovedet er muligt at vende bøtten. Hvis det er muligt at stoppe klimakrisen, er der heller ingen garanti for at temperaturen igen falder og de vanlige mønstre for klimaet igen vil indfinde sig.

De umiddelbare konsekvenser kan ses i alt fra flodbølger, kæmpe forandringer i nedbør, orkaner og tornadoer, over hele verden. Dyrkningen af afgrøder bliver besværliggjort, menneskeliv og levesteder går tabt.

At vandstanden i verdens have stiger, har sin helt egen konsekvens. Befolkningstallet i verden stiger samtidig med at der bliver mindre landjord. Det betyder både at der bliver mindre plads til hver enkelt verdensborger, men også at der bliver mindre plads til at producere føde og i sidste ende til fotosyntesen.

 

 

De fjollede teorier om klimaforandringerne

Både hullet i ozonlaget og de tidligere tegn på klimaforandringerne er forsøgt bortforklaret af både videnskabsfolk og lægmænd.

Over tid har klimaet i hele verden forandret sig. For 400 år siden frøs det så meget at både Lillebælt og Storebælt i en periode blev landfaste, med det øvrige Danmark. Det fik i øvrigt store konsekvenser, idet det var under en krig. Vi tabte både Halland og Blekinge på vejrets bekostning. For 25 år siden havde vi en isvinter, hvor vores farvande frøs så meget til, at al trafik til vands blev indstillet. Dog var der ikke tale om en så kraftig frost at Lillebælt og Storebælt igen frøs til.

Bare i vores egen tid kan vi mindes vintre med stort snefald. Vi husker det at kælke på en bakke og stå på skøjter på en sø. Vi husker også varme somre, som i bakspejlet syntes at vare i flere måneder, fuld af hav badning og leg i sandet.

De fjollede teorier, som grundlæggende gik ud på at give en anden forklaring end forurening, som årsag til klimaforandringerne, tog klimaets naturlige forandringer som gidsel. Problemet er bare at der, selv historisk set, ikke er belæg for den teori. De naturlige klimaforandringer sker over tid. Dem vi oplever lige nu, sker fra dag til dag.

Det trælse ved de fjollede teorier er at mange tog dem alvorligt, i meget lang tid. Derfor kom indsatsen for at redde klimaet lidt for sent.

 

Kroner og øre

Vores verden er bygget kunstigt op med falske guder. Vores guder hedder kroner og øre. Kroner og øre står bag alt og i vejen for alt.

Selv om klimakrisen er et faktum og noget vi alle burde stoppe op og tage bestik af, så står vores falske guder i vejen.

Penge er ikke i sig selv en værdi, på samme måde som rent drikkevand, alligevel passer vi bedre på vores penge, end på vores drikkevand.

De førnævnte fjollede teorier, opstod udelukkende på grund af kroner og øre.

I andre lande hedder de falske guder noget andet. Deres valuta er deres falske guder og dem der stå i vejen for virkeligt at gøre noget for verdens største og farligste problem.

Verden regner i kroner og øre, samtidig med at der kommer flere og flere mennesker på jorden, hver eneste dag, som har brug for fotosyntese, ilt, rent vand og mad på bordet. De ægte værdier og dem som gør at vi overhovedet findes, kommer i anden række.

Penge bliver stadig regnet ud på deres værdi i forhold til guld. Guld er et hårdt metal som ikke har noget med fotosyntese, klima, drikkevand og overlevelse at gøre.

 

CO2 afgifter og CO2 kompensation

Mange steder i verden er der blevet indført CO2 afgifter og CO2 kompensation, på alle mulige ting som på den ene eller den anden måde medfører et CO2 udslip.

Problemet med en CO2 afgift, som vi kender den i Danmark, på eksempelvis biler, er at de ikke virker. En afgift betales i penge, efter at udslippet er sket. Det betyder at det nærmest fungere som en bøde, frem for en egentlig udbedring af skaden. Desuden er afgifterne slet ikke høje nok til for alvor at ramme forbrugeren på pengepungen.

For at en CO2 afgift skulle have en reel virkning, skulle den både være højere og i en anden form end penge. Hvis hvert nyt indkøb af en bil betød at man skulle plante og passe 20 nye træer, ville det være en afgift som nogenlunde stod mål med det udslip man var skyld i. Nogen kunne naturligvis vælge at betale andre for at plante og passe træerne, men formålet og vejen derhen ville være den samme. Fotosyntesen er dybt afhængig af de 20 træer, uanset hvem der planter og passer dem.

CO2 kompensation er hat og briller. Nogen firmaer bruger CO2 kompensation som et lille plaster på et stort sår, hvis de eksempelvis tilbyder transport af en vare, med bil. CO2 kompensationen bliver brugt på bidrag, i økonomisk form, til projekter der fremmer bekæmpelsen af CO2. I teorien er det jo fint nok, men igen, så er skaden jo allerede sket. Kroner og øre bruges som betaling for en skade som er sket og som ikke kan trækkes tilbage. Fotosyntesen og hele klimaet, ville blive meget gladere for igen at få 20 nye træer.

 

Det er ikke for sent endnu

Budskabet er ind i mellem at vi er en postgang for sent ude, og at skaden allerede er så stor at jorden er på vej mod sit endelige. I hvert fald i den form den har nu.

Ind i mellem høres den mildere røst, som med svag stemme bebuder at det ikke er for sent endnu. I skrivende stund er der lige meget sandhed i begge udsagn.

Uanset om vi er nået ud over kanten, eller om vi stadig står på den, så er det ikke tiden til at give op. Nu, er det rette tidspunkt at forandre verden, smide de falske guder på porten og tage fat med for alvor at redde hvad redes kan.

Dommedagsprofeter er der nok af i verden. Det eneste de gør er at tude ned i skægget og fortælle skrækkelige historier. Det er der ikke brug for lige nu. Lige nu kræves der handling, fra alle kanter.

Industrien, kvægproduktionen, skovningen, alle steder skal der lægges helt om og startes forfra. Det gælder også for hver enkelt verdens borger. Det er hos hver enkelt at alting tager sin begyndelse. Store firmaer, stater og kommuner skal naturligvis gøre deres, men hvis mennesker ikke selv har set behovet og handler derefter, sker det hverken i mikro eller i makro.

 

 

Det kan du gøre

Som enkelt individ har vi hver især et ansvar for fotosyntesen og for verdens klima. Hver især har vi indflydelse på hvordan verden ser ud i morgen.

Vi der lever nu, har verden til låns fra vores børnebørn. Når man låner noget skal man aflevere det i pæn og hel stand. Vi har ikke en jord nummer to, som vi bare kan bytte denne ud med, derfor er vi nødt til at rense den og få den på fode igen, inden vi giver den tilbage til vores børnebørn. Vores børnebørn lære af vores eksempel. Når de en dag giver jorden videre til deres egne børnebørn, er den forhåbentlig i endnu bedre stand, end da de fik den.

Desuden fik vi en skraldespand med i købet, da vi lånte jorden. Skraldespanden tilhøre vores bedsteforældre, men det er vores opgave at få bugt med den, samtidig med at vi rydder op efter os selv.

Der er et hav af gode ting som du og jeg kan gøre for at hjælpe kloden på rette vej. Det er bare med at smøge ærmerne op og komme i gang. Fotosyntesen og klima redningen sker ikke uden vores hjælp.

 

Spis mindre kød

Kødproduktionen er helt ude af rimelige proportioner. Der bliver konsumeret enorme og helt vanvittigt store mængder kød. Det er helt unødvendigt. Mennesker har slet ikke brug for kød i de mængder som der bliver produceret, solgt og spist.

Som almindelig forbruger har du en indflydelse, som du kan udøve. Du kan vælge at i din familie spiser i kun kød en eller to gange om ugen. Når i spiser kød kan du vælge, at det bare er en lille portion. Samtidig kan du vælge at det kød du køber ikke er del af en masseproduktion, som ikke tilbyder et dyr et værdigt liv. Du kan købe fra din lokale økologiske landmand, eller den lokale økologiske slagter. Vælger du supermarkedet, kan du stadig vælge kun at købe danskproduceret og økologisk kød.

Forarbejdet kød, som eksempelvis pålæg og salater, sviner endnu en omgang i bearbejdningen. Køb alternativer eller stop helt enkelt med at bruge pålæg og salater, som du ikke selv har lavet.

Du er kun en person, men du har allerede ved dit første indkøb, påvirket hele din familie, til at gå den rette vej og tage verdens problemer lige så seriøst som du gør. Hvem ved, måske var der en eller to i supermarkedet, som så dig tage det gode kød, måske blev de påvirket og gjorde det samme. Gæsterne i dit hus bliver påvirket. Snakken på arbejdspladsen kan påvirke. Der er ingen grænser for hvor langt din handling kan nå ud. så, selv om du bare er en enkelt person, kan dine handlinger række langt.

 

 

Vand er en kostbar resurse

Vand er en resurse som der bliver mindre og mindre af. Vi mærker det ikke så tydeligt her i Danmark, fordi vi betaler en fastsat pris, for det vand der kommer rent og drikkeklart ud af vores vandhaner. Ikke desto mindre er der ikke nok vand i verden. Derfor er det vigtigt at vi passer på det vi har.

 

Brug regnvand når det kan lade sig gøre

Regnvand er fint og brugbart til rigtig mange formål. Eksempelvis kan du opsamle det i regnvandstanke og bruge det til alt muligt. Du kan vande haven, gøre rent og skylle ud i toilettet med regnvand.

I Danmark er der endnu ikke et godkendt filter, som tillader dig at bruge vandet som drikkevand. I nabolandet Sverige kan du købe filtre, som renser dit regnvand så godt, at det faktisk er renere end det fra hanen.

 

Stil krav til din el

El kan fremstilles af vindens og solens kraft. Stil krav til dit elselskab, eller skift til et selskab som kun benytter de rene og vedvarende energier. El fremstillet via forbrænding skader klimaet yderligere og sætter en begrænsning på effekten af fotosyntese.

Desuden kan du også gøre meget for klimaet, bare ved at spare på strømmen.

Tænd kun det lys der er nødvendigt og lad ikke apparater der ikke er i brug, stå og køre. Sluk i det hele taget for al din el, når du ikke bruger den. Jo mindre el du bruger, jo mindere el er der samlet set brug for at producere.

 

Køb genbrugt tøj

Produktionen af tøj har kæmpe konsekvenser for klimaet.

I produktionen bliver der brugt enorme mængder af rent drikkevand. Farvningen af tekstiler sker med kemikalier som ryger i grundvandet. Transporten af både råmaterialet og slutproduktet forurener endnu mere. alt i alt er et enkelt stykke tøj, skyld i så stor forurening, at levetiden på det enkelte stykke tøj, slet ikke er lang nok til at kompensere.

Derfor bør du som forbruger købe så meget genbrugt tøj som muligt. Når levetiden på tøj forlænges, udlignes omkostningerne en lille smule mere.

 

 

Genbrug alt hvad der kan genbruges

I det hele taget handler det om ikke at grave flere ting ud af undergrunden, end vi allerede har gjort. Som forbruger er der mange ting som du kan genbruge, i stedet for at købe nyt. Al produktion medføre CO2 udslip og er derfor ikke godt for fotosyntesen. Hvis du køber en brugt stol frem for en ny, har du sparet verden for et CO2 udslip.

Husk på at dine handlinger påvirker mange andre til at gøre det samme.

 

Genbrug al din plastik

Plastik er en stor synder. En af de simple ting du kan gøre, som faktisk hurtigt kan måles, er at genbruge den plastik du slæber med hjem fra dine indkøb. Hvis du stopper med at bruge fryseposer og i stedet fryser dine madrester ned, i de plastikbøtter som du eksempelvis har fået din hønsesalat i, har du allerede sparet verden for mange ruller fryseposer.

Du har allerede oplevet det med sugerør. De kan ikke længere købes i plastik. Det er herligt og et stort skridt i den rigtige retning. Du kan tage næste skridt, både ved ikke at købe så meget plastik emballage og ved at genanvende det.

 

Køb aldrig en plasticpose

Køb eller sy selv et net ud af dine gamle cowboybukser og brug det i stedet for de dumme plastikposer. Heldigvis er prisen sat op og det er blevet forbudt at forære dem væk, men de er stadig i brug. Du kan sætte endnu mere fut i udviklingen. Du kan selv bruge et genanvendeligt indkøbsnet og du kan give det i gave til alle du kender.

 

Køb regnskov

Selv om det kun er en dråbe i havet, skal du huske på at selv den mindste dråbe skaber ringe i vandet. De 50 kroner, eller hvad beløbet nu er, du bruger på en bid af regnskoven kan blive til flere hundrede kroner, alene via din påvirkning. Flere hundrede kroner er pludseligt meget større bidder af regnskoven, som bliver reddet nu og her og fredet på sigt.

Regnskoven står for 47% af verdens skov areal og dermed for en meget stor del af fotosyntesen.

 

Tag cyklen

Transport er en stor synder i klima historien. Over tid har vi gjort os afhængige af biler. Men, i mange tilfælde handler det bare om at tænke anderledes. Vi tager ofte bilen, fordi vi bilder os ind at det går hurtigere. I byen passer det ikke. Ingenting går hurtigere end en cykel, når du er i byen. desuden er tid noget man kan planlægge.

Spørg dig selv hvorfor du har så travlt med at komme hjem fra arbejde. Måske opdager du at du kan slå to fluer med et smæk. Ved at cykle til og fra arbejde, transportere du dig selv, samtidig med at du får overstået dagens motion. I realiteten har du altså sparet tid, fem for hvis du tog bilen og bagefter tog den igen, for at komme ned til motionscentret.

 

Strik din egen karklud

De fjollede karklude i hæslig lyserød eller kedelig blå, er lavet af microplast. De er ikke forbudt og de er usandsynligt billige. Hvis man tænker på de falske guder før alt andet er de så billige at det ville være tåbeligt selv at strikke dem.

Ikke desto mindre er det det du bør gøre. Strik dem selv, eller køb dem af din tante. De kan udmærket strikkes af genbrugs garn. Så er de dobbelt op på klima venligheden.

I det hele taget er der mange ting du selv kan strikke eller hækle og bruge som erstatning for ting i plast. Et par uldne hjemmestrikkede sokker, er mange gange mere værd set i forhold til klimaet, end et par sokker lavet på en fabrik. Dels bruger fabrikken sjældent ren uld, dels forurener den uforholdsvist meget. Når du sidder helt stille og strikker, forurener du ikke ret meget.

 

Norden er en utopi

I forhold til fotosyntese og en virkelighed hvor fotosyntese kan fungere i tilstrækkelig stor udstrækning, set i forlængelse af den overhængende klimakrise, er norden en utopi. Dybest set er liv ikke muligt i norden, uden hjælp fra moderne og forurenende hjælpemidler.

Om vinteren er det så koldt, at vi ville fryse ihjel, hvis vi ikke havde vores opvarmede huse at gå ind i.

Den form norden eksistere i nu og her, er ikke holdbar på sigt. Hvis vi skal opretholde livet i den form, kræver det enorme omlægninger. Dels i forhold til vedvarende energi, men også i forhold til hele den produktion vi har.